Status på renoveringen i Hovedgaden

18. oktober 2021

 

Kære alle,

Hvalsø Kraftvarmeværk er blevet opfordret til at give en generel status på renoveringen af fjernvarmerørene i Hovedgaden.

Hovedårsagen til at vi er ved at renovere rørene i Hovedgaden skyldes to ting:

1: Rørene har nået en alder hvor de er udskiftningsparate

2: Grundet Lejre Kommunes renovering af Hovedgaden har vi valgt at udføre opgaven nu, således at vi minimerer risikoen for at skulle grave i den nye asfalt. 

Vi har fuld forståelse for at de mange dagslukninger har skabt frustrationer, men fra idag (18.10.21) ser det bedre ud. Årsagen til at mange forbrugere har været ramt af lukninger skyldes at vi ikke har haft nogle gode afspærringsmuligheder før renoveringen nåede ned til Solvænget.

Følgende områder vil forventeligt IKKE længere være omfattet af dagslukninger:

- Roskildevej og området syd herfor

- Solvænget

 

Fra dags dato vil det være følgende områder som bliver ramt af dagslukninger:

1: Hovedgaden fra Solvænget og ned til rundkørslen ved Roskildevej

2: Ellebjergvej

3: Vandingen

4: Gl. Ringstedvej

5: Brune Banke

6: Enkelte husstande på Ny. Ringstedvej

7: Enkelte husstande på Søvej

Vi vil bestræbe os på at lave så få lukninger som muligt fra nu af, og de berørte beboere vil få direkte besked via sms såfremt de er tilmeldt denne service, og der vil ligeledes blive annonceret via vores hjemmeside.

Vi beklager til stadighed de gener arbejdet medfører, men vi kan alle glæde os over at når renoveringen af rørene i Hovedgaden er overstået har vi ikke udsigt til en renovering der vil påvirke så mange forbrugere som det har været tilfældet i år.

 

Spørgsmål og lign. er selvfølgelig altid velkomne.

 

Mvh

Michael Linder

Hvalsø Kraftvarmeværk