Renovering af Fjernvarmeledninger i Hovedgaden

26. juli 2021

I perioden fra Uge 29 til forventeligt uge 43 udføres renovering af hovedledning samt stikledninger i Hovedgaden, 4330 Hvalsø.

Renoveringen udføres fra Østergade og frem til Gl. Ringstedvej. 
Det forsøges at udføre renoveringen så der vil være færrest mulige gener for de berørte forbrugere og øvrige beboere.

Vi kan allerede på nuværende tidspunkt meddele at Hovedgaden vil blive ensrettet imens renoveringen pågår.

Der vil komme perioder hvor der vil blive lukket for varmen i dagtimerne og nærmere info angående dette vil blive meldt ud når datoerne kendes.
Hovedgaden samt områder øst herfor og Brune Banke kan blive ramt af dagslukninger i perioden.

Der vil blive informeret via hjemmesiden samt tilgå pr. sms til de som er tilmeldt denne service. Beboerne i Hovedgaden vil derudover få udleveret kontaktinfo til udførende entreprenør. Såfremt i ikke er tilmeldt SMS-service fra Hvalsø Kraftvarmeværk tilrådes det at gøre dette på vores hjemmeside vha. linket: https://www.hvalsoekraftvarmevaerk.dk/selvbetjening/sms-service/


Vi takker for jeres forståelse for det arbejde som skal udføres og beklager de gener det evt. måtte medføre.
I er altid velkomne til at kontakte Hvalsø Kraftvarmeværk såfremt der er spørgsmål eller lign.


Venlig Hilsen
Driftsleder, Michael Linder
Hvalsø Kraftvarmeværk
Tlf: +45 4640 8442